Salgs- og leveringsbetingelser

Indledning

Coolshop.dk ejes og drives af
Entertainment Trading ApS
CVR-nr. 26457602 (herefter CoolShop)
Bøgildsmindevej 3
9400 Nørresundby
0045 899 399 10
info (a) coolshop.dk

Disse salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse på køb af varer på Coolshop.dk til levering i Danmark, dog ikke Grønland og Færøerne, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt.


§1 Bestilling og betaling

Coolshop.dk er åben 24 timer i døgnet, og du kan derfor næsten altid handle. Det kan dog ske, at vi lukker butikken grundet vedligeholdelse. Du kan kun foretage køb, når butikken er åben og tilgængelig.

For at handle på Coolshop.dk skal du være fyldt 18 år og i besiddelse af gyldigt betalingskort, som vi accepterer. Hvis du endnu ikke er fyldt 18 år, kan du dog alligevel købe varer, hvis du har indhentet din værges accept eller i øvrigt har juridisk ret til at indgå købet.

Coolshop Premium medlemskab er en klub, hvor du har adgang til specielle medlemstilbud m.m. Læs mere om vores medlemskab.

Du vælger de varer, du vil købe, og lægger dem i ”indkøbskurven”. Du kan helt frem til selve bestillingstidspunktet rette i indholdet af indkøbskurven, og du kan løbende tjekke indholdet samt prisen for varerne.
Alle priser på CoolShop er inklusiv moms, eventuelle andre afgifter og levering. Læs mere om vores fri fragt.

Når du er klar til at bestille, klikker du på ”Kurv”, hvor du indtaster dit navn, adresse, e-mail, tlf.nr., betalingsform og vælger leveringsform.

Du kan ændre indhold i indkøbskurven helt frem til, du bekræfter dit køb ved at trykke på knappen ”Gå til betaling”. Herefter går din ordre videre til Coolshop.dk.

Beløbet for varene trækkes først på din konto, når varene afsendes. I forbindelse med dellevering trækkes kun det beløb, svarende til den faktiske levering. Vi tager forbehold for pris- og trykfejl på hjemmesiden og forbeholder os retten til at annullere orderen, hvis der er tale om en væsentlig og/eller tydelig fejl.


§2 Kvittering for modtagelse af bestilling og ordrebekræftelse

Når du har bestilt en vare hos os, modtager du en kvittering for vores modtagelse af din bestilling. Der er imidlertid først indgået en bindende købsaftale, når du har modtaget en ordrebekræftelse fra os.


§3 14 dages fortrydelsesret

Når du handler på nettet og hos Coolshop.dk har du normalt 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan meddele os, at du fortryder købet og derpå returnere varen til os.

Nogle varer er ikke omfattet af fortrydelsesretten, og det vil fremgå i bestillingsforløbet.

Fortrydelsesretten løber fra den dag, du har modtaget varen. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag.

Du må efter modtagelsen alene håndtere varerne på en måde, så du kan fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som de fungerer på.

På nogle varer er der ikke fortrydelsesret, eller man kan miste sin fortrydelsesret.

Vare som Parfume og skønhedsprodukter, fødevare, spil og anden software bortfalder din fortrydelsesret hvis folie/plombering brydes.

Med Code via email varer er der tale om at Coolshop.dk leverer en ydelse. I henhold til Købeloven bortfalder din fortrydelsesret på denne slags produkter, så snart ordren er gennemført og betalt, da leveringen finder sted kort efter. Coolshop kan således ikke yde nogen form for fortrydelses- eller returret på Code via email produkter, efter bestillingen er gennemført.

For at gøre fortrydelsesretten gældende, skal du ved en utvetydig erklæring give os meddelelse herom senest 14 dage efter modtagelsen af varen. Du kan returnere varen og fortryde købet ved at benytte ”Returnér” knappen på ordren på din konto her på coolshop.dk.


§4 Returnering

Hvis du fortryder købet, skal varerne tilbageleveres til:
Entertainment Trading ApS
Bøgildsmindevej 3
DK-9400 Nørresundby
Danmark

RMA nummer:

Ved tilbagelevering bør du sørge for, at varerne er forsvarligt indpakket. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/varerne, indtil vi modtager den. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace nummer.

Du skal selv betale udgifterne ved tilbagelevering af varen, når du fortryder.

VIGTIGT
Vi forventer, at du afsender varerne hurtigst muligt efter, du har givet besked om fortrydelse, og du skal sende dem retur senest 14 dage efter, du har fortrudt.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller pakker uden omdeling.

Dokumentation for dit køb samt returformular.

Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen eller anden dokumentation for dit køb. Derudover vil det lette ekspeditionen, såfremt du vedlægger den returformular, som du fik ved brug af ”Returnér” knappen på ordren på din konto her på coolshop.dk.

Tilbagebetaling
Når vi modtager varen, tjekker vi den, og du får tilbagebetalt det beløb, du har indbetalt til os ved købet.

Beløbet bliver altid overført til samme betalingsmiddel, som du betalte købet med. Har du fx betalt med kort, tilbageføres købsbeløbet til det betalingskort, du brugte ved købet.

BEMÆRK: 

Du kan miste dit købsbeløb, helt eller delvist. Det sker, hvis varens værdi er forringet, fordi

  • du reelt har taget varen i brug,
  • den er blevet beskadiget, mens du havde ansvaret for den,
  • du har håndtereret varen på anden måde, end det var nødvendigt, for at du kunne fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som de fungerer på
  • du har ikke fulgt de begrænsninger i fortrydelsesretten, der følger af plombering, varetype mm.


§5 Reklamation - Hvis der er noget galt med varen

Dit køb af omfattet af købeloven, herunder mangelreglerne. Det betyder, at du enten kan få en mangelfuld vare repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Du skal kontakte os indenfor ”rimelig tid”.
Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Vi anbefaler, at du reklamerer så hurtigt som mulig, og inden for 2 måneder efter fejlen blev opdaget.

Du kan reklamere ved at kontakte os via mail til info (a) coolshop.dk eller telefonisk på 0045 8993 9910.

Afhængig af den konkrete situation vil du modtage de videre instrukser.

Varen skal sendes til:
Entertainment Trading ApS
Bøgindsmindevej 3

DK-9400 Nørresundby
Danmark

RMA nummer:

Når du returnerer varen, bedes du samtidig så detaljeret som muligt oplyse, hvad problemet er. Brug gerne vores reklamationsskema, som du finder ved brug af ”Returnér” knappen på ordren på din konto her på coolshop.dk. Det er ikke et krav, men det letter vores sagsbehandling, og minimerer ekspeditionstiden for reklamationen.

Ved køb af download-produkter garantere vi at varen kan hentes og virker i op til 3 år.

Ved berettiget reklamation refunderer vi rimelige fragtomkostninger.
Er reklamationen berettiget, refunderer vi naturligvis dine rimelige fragtomkostninger til at sende varen retur til os. I modsat fald skal du selv afholde alle udgifter til transport, herunder vores fragtomkostninger til returnering af varen efter undersøgelse, ligesom vi kan opkræve dig et beløb på op til [indsæt beløb] kr. for undersøgelse af varen.

Husk at varen altid skal sendes i forsvarlig emballage og få en kvittering for afsendelse. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/varerne indtil vores modtagelse. Gem derfor postkvittering inkl. oplysning om fragtomkosninger samt evt. track and trace nummer.
Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

Oplysning om klagemuligheder

EU-Kommissionens online klageportal kan anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land end Danmark hvor Coolshop.com har hovedkontor. Klage indgives her -http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse info(a)coolshop.dk



§6 Persondata

For at kunne handle på coolshop.dk skal du som minimum oplyse:

  • Navn

  • Adresse 

  • E-mailadresse

  • Telefon/mobilnummer

Ovenstående data bliver gemt med oplysninger om, hvilke varer du har købt, i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, oplysningerne vedrører, jf. bogføringslovens § 10, hvorefter oplysningerne slettes.

Har du oprettet et login til at kunne foretage selvbetjening hos os, vil dine personlige oplysninger samt ordreinformationer dog ikke blive slettet, med mindre du beder os herom.

Oplysninger videregives eller sælges ikke til tredjepart, medmindre dette sker i forbindelse med en omstrukturering eller et helt eller delvist salg af virksomheden. Eventuel videregivelse i sådan situation vil ske i overensstemmelse med den til enhver tid gældende persondatalovgivning.

Som kunde har du mulighed for indsigt i vores registrering af data om dig, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne om dette i lov om behandling af personoplysninger og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Entertainment Trading ApS via e-mail info (a) coolshop.dk


§7 Cookies

Ved at benytte Coolshop.dk accepterer du, at vi bruger cookies. En cookie er en lille datafil, som vi lægger på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren. En cookie er ikke et program og indeholder ikke virus.

Ønsker du at læse om, hvilke cookies der bruges på Coolshop.dk, samt hvorledes du sletter cookies så klik her.


§8 Lovvalg og værneting

Køb af varer på Coolshop.dk er undergivet dansk ret. Enhver tvist afgøres af de ordinære danske domstole.


§9 Prisgaranti

På Coolshop.dk tilstræber vi at sikre dig den bedste pris på alle varer, du finder i vores katalog.

For at sikre fair sammenligning skal prisen vi matcher opfylde disse enkle krav inden du kontakter vores live chat:

  • Varen på Coolshop skal være markeret med prisgarani ikonet.
  • Varen skal være på lager i butikken vi matcher
  • Prisgarantien omfatter udelukkende varer omfattet af danske regler for moms, told, garanti og forbrugerbeskyttelse.
  • Der skal foreligge dokumentation for den pris du har fundet. Dokumentationen kan være i form af link eller lignende.
  • De varer du køber hos Coolshop.dk er inklusive levering, derfor matcher vi altid varens pris + levering hvis dette opkræves særskilt
  • Prisgarantien gælder varer der reelt er tilgængelige, og dermed ikke, ved kø-tilbud, bundle-tilbud og/eller ved tilbud med begrænsede antal/tid. Prisgarantien gælder ikke tilbud der kræver medlemsskab såsom en indkøbsforening eller nogen form betaling for at få adgang til tilbudet.

Skulle du mod forventning finde samme vare på lager til en lavere pris i en dansk butikskæde eller større dansk onlinebutik, matcher vi prisen på varen for dig. For at kunne købe varen til den lavere pris skal du kontakte vores LIVE CHAT før du afgiver din ordre. Vi skal bruge dokumentation for prisen før prisgarantien kan udnyttes.

Finder du indenfor 14 dage efter varens afsendelse varen billigere efter ovenstående kriterier, så kan du få differencen refunderet. Du kontakter blot Coolshops kundeservice, så ordner vi det for dig.

Du kan læse mere om vores prisgaranti her.


§10 Refundering af moms

Bemærk venligst, at vi ikke kan refundere moms for kunder i udlandet (herunder Færøerne og Grønland), da dette er en meget tidskrævende manuel process, og dermed vil påføre os tab p.g.a. den meget lave avance, Coolshop sætter for at kunne sælge vores varer så billigt som muligt.


§11 Premium medlemsbetingelser

1. Fordele

Coolshop Premium medlemskab er en klub, hvor du har adgang til specielle medlemstilbud på produkter på Coolshop.com.

Vi er faktisk så sikre på vores priser, at hvis du finder prisen billigere giver vi dig prisgaranti + 10% ekstra i rabat! Dette gælder alle betalende medlemmer

60 dages returret- Fortryder du købet kan du returnere uåbnede produkter i hele 60 dage fra afsendelsesdatoen!

Du får 4 års garanti med Premium ved uafbrudt medlemskab

Der er altid gratis fragt og fri porto når du er Premium-medlem.

Du kan gratis vælge at handle med Klarna Faktura når du er Premium medlem. Værdi 29 kr./ordre.Info om Klarna

Premium-medlemmer har adgang til special Premium-hotline på telefon 7262 6800. Telefonen har åbent mandag til torsdag fra 09-17 og fredag fra 09-16. Husk at have dit ordrenummer klar, når du kontakter support. Bemærk: Dette telefonnummer kan kun benyttes af Premium-medlemmer.

Du kan modtage gratis SMS-information om din ordrestatus med Premium-medlemskab. Værdi 5 kr./ordre.

2. Bestilling

Du modtager en e-mail bekræftelse fra no-reply@coolshop.dk når du har gennemført betalingen, og har desuden altid adgang til din ordrehistorik på Coolshop.com via din konto.

Medlemskab kan tegnes af privatpersoner, der er fyldt 18 år. Der vil på de fleste produkter være et maximalt køb på ét stk. pr. produkt pr. medlemskab, da man ofte køber under indkøbspris. Der må tegnes ét medlemskab pr. husstand. og det er dermed ikke tilladt at oprette flere konti med samme adresse. Vi forbeholder os ret til at efterfakturere den normale salgspris for ikke Premium medlemmer ved køb af flere af samme vare inden for 30 dage.

3. Abonnementsbetingelser

Ved din tilmelding accepterer du, at Coolshop må trække det aftalte beløb månedsvis. Du får den første måneds medlemskab for 0 kr., herefter har du adgang til alle Premium-tilbud for kun 39 kr. om måneden i et løbende månedsabonnement, og kun så længe du selv ønsker det. Ved ændring af medlemsprisen på Coolshop Premium vil du blive informeret via e-mail fra no-reply@coolshop.dk, samt på din Coolshop-konto her.

4. Opsigelse af medlemskab og bindingsperiode

Du kan til enhver tid opsige dit løbende abonnement. Opsigelsen af abonnementet skal ske på din Coolshop konto her

Opsigelsen påvirker ikke den købte tid, der allerede er aktiveret på dit medlemskab.
Ved udmelding mister du evt. resterende tid af gratis perioden på 30 dage Coolshop Premium. Indmelder du dig igen vil du være betalende medlem fra første dag, da du har benyttet din gratis periode. Bemærk også at ved opsigelse frafalder din 4 års garanti på produkter der måtte være købt inden for perioden af medlemskabet

Hvis dit betalingskort snart udløber eller er udløbet, kan du taste dit nye kortnummer på din Coolshop-konto her, og derved opretholde dit medlemskab. Produkter der er bestilt i medlemperioden bliver leveret, også efter at medlemsperioden eventuelt er afsluttet.

5. Kortindehavers ansvars- og hæftelsesforhold

Indmeldelsen er bindende fra det øjeblik du bestiller et produkt, og derved tager dit medlemskab i brug, eller når der er gået 14 dage fra indmeldelsen. Kortholder er forpligtet til at betale det fulde beløb for hele den valgte medlemsperiode og efterfølgende abonnementshævninger, med mindre abonnementet i mellemtiden er opsagt jf. ovenstående regler for opsigelse.

6. Fortrydelsesret

Til dit abonnementskøb er knyttet den lovbestemte fortrydelsesret på 14 dage. Du kan kun fortryde, hvis du ikke har taget dit abonnement i brug indenfor de 14 dage. Du tager dit abonnement/din serviceydelse i brug, når du ved hjælp af dit abonnement gennemfører et køb.



§12 Coolshop Marketplace

1. Definitioner

Coolshop Marketplace:
refererer til selve markedsplads-platformen. “Markedsplads” refererer til Coolshop Marketplace.

Coolshop:
er handelsnavnet for Entertainment Trading ApS og ”Coolshop” refererer derfor til det juridiske navn: Entertainment Trading ApS. Termerne ”vores”, ”vi” og ”os” refererer til Coolshop og derfor Entertainment Trading ApS.
termen ”Coolshop” inkluderer også hjemmesiderne: Coolshop.com, Coolshop.de, Coolshop.co.uk, Coolshop.fi, Coolshop.nl, no.Coolshop.com Coolshop.se, Streetman.dk, Spelbutiken.se og andre tilknyttede hjemmesider.

Sælger:
refererer til de parter, som tilbyder og distribuerer deres produkter gennem Coolshop Marketplace.

Kunder:
refererer til slutbrugeren, som anvender Servicen til at købe varer.

Brugere:
refererer til både Sælger og Kunde.

Service:
refererer til adgangen til Coolshop Marketplace’s services, funktioner, applikationer og værktøjer.


2. Betingelser
Når du tilgår Coolshop Marketplace og Coolshop, accepterer du at blive bundet af disse Handelsbetingelser, inklusiv alle politikker og adfærdskodeks refereret til i disse Handelsbetingelser, alle gældende love og regulationer, og du accepterer at du er ansvarlig for at imødekomme alle gældende lokale love i henhold til online adfærd og love om acceptabelt indhold.

Ved at bruge eller tilgå vores Services accepterer du disse (og de følgende) Handelsbetingelser.


3. Berettigelse
Det er ikke tilladt for Brugere at inkludere top-level domain (.com, .dk, .co.uk, .se, osv.) i deres Coolshop Marketplace brugernavn.

Ret til at afvise Service: Coolshop reserverer retten til at afvise Service til enhver til hver en tid. Vores Service er ikke tilgængelig for Brugere som er suspenderet enten midlertidigt eller på ubestemt tid.

Vi reserverer retten til at modificere eller afbryde vores Services til Brugere. Vi har mulighed for at ophæve ubekræftede konti eller konti som har været inaktive i en længere periode.

For at bestille fra Coolshop Marketplace, skal Kunden oprette en konto. Kunden er ansvarlig for at levere de mest opdaterede, præcise og fuldstændige informationer til Coolshop og til Sælger, så vel som at være ansvarlig for fejl i den videregivne information. Hvordan denne information vil blive behandlet og beskyttet af Coolshop, er uddybet i vores Privat Politik, som du finder her.

Kunden er ansvarlig for at holde login informationer hemmelige og ikke videregive informationerne til andre. Kunden skal beskytte alle informationerne angående login og alle dokumenter, som indeholder denne information, så ingen udefrakommende har tilgang til dem. Manglende evne til at imødekomme dette vil lede til, at Kunden er ansvarlig for alle køb foretaget af en anden person med Kundens konto-informationer.

Alle skader på varer, som er opdaget ved modtagelse, skal informeres til Sælger straks og uden unødig forsinkelse.
Enhver Kunde konto, som er blevet brugt i uoverensstemmelse med vores Handelsbetingelser, kan blive termineret uden advarsel.


4. Produktudbud, køb og salg.
Ved køb af varer på Coolshop Marketplace er Coolshop sælger af varerne og tager ejerskab for nye ordrer. Når ordren er accepteret af Sælgeren, som tilbyder produktet til salg på markedspladsen, overgår forpligtelserne og ansvaret til Sælgeren.
I tilfælde af klager eller andet behov for support angående produkter eller ordrer opfordres Kunden til at kontakte Sælger for svar eller afklaring. Hvis Kunden ikke ønsker at kontakte Sælger eller i tilfælde af den mindste strid mellem Kunde og Sælger vil Coolshop håndtere og løse sagen på vegne af Kunden.

Håndhævelse af politik: Når et Kunde eller et Sælgerrelateret problem opstår, kan vi overveje at gennemse Brugernes aktivitets historik og de specifikke omstændigheder, ved at anvende vores politikker. Vi kan vælge at være mere lempelige med politik håndhævelsen i en indsats, for at være retfærdig for både Sælger og Kunden.

International køb og salg: Mange af vores Services er tilgængelige for internationale Sælgere og Kunder. Vi kan tilbyde særlige Services, programmer, værktøjer og side oplevelser, som kunne have speciel interesse for internationale Kunder og Sælgere, som estimeret lokal valuta konvertering og international forsendelses udregningsværktøjer. Sælgere og Kunder er ansvarlige for at overholde alle love og regulativer, som er gældende for international salg, køb og forsendelse af varer, inklusiv sikre at alle gældende skatter, told og moms bliver betalt som et resultat af din aktivitet på Coolshop Marketplace. Bemærk at marketplace sælgeren kan kræve fragt for at levere et produkt, da omkostningerne for sælger kan være højere, grundet beliggenhed i udlandet.

Coolshop tilbyder produkterne til salg til den pris som Sælgeren har opgivet, og i henhold til kontrakten mellem Coolshop og Sælger. Hvis produktbeskrivelsen ikke matcher den aktuelle tilstand af produktet ved modtagelse, annullerer Coolshop salgskontrakten og foretager en refundering samt aftaler og arrangerer returnering eller afhentelse af varen med Kunden.

Nødvendig kommunikation: Alle kundekrav og klager skal besvares indenfor én arbejdsdag. Kunderelaterede spørgsmål skal besvares indenfor tre arbejdsdage. Sælgere må benytte personlige informationer til at videregive Track ’n Trace information til Kunden.

Ved at placere en ordre, forespørger du på køb af et produkt og ved at gøre det, er du underlagt vores Handelsbetingelser. Alle ordrer er underlagt tilgængelighed og bekræftigelse af ordrens pris. Leveringstiden vil altid være vist i produktbeskrivelsen på Coolshop Marketplace. Afsendelsestiden kan variere i overensstemmelse med den enkelte Sælger, varens tilgængelighed og leveringstiden kan være underlagt andre uforudsete forsinkelser, som et resultat af post forsinkelser, force majeure eller andre sammenlignelige tilfælde eller fænomener, som ikke er kontrolleret af eller forudset af Sælger.

Retur politik: Du har ret til at returnere dit køb i overensstemmelse med det lands love og politikker, hvor du modtog produktet. For eksempel: Hvis en engelsk Sælger, fragter et produkt til Danmark, er den danske returlov gældende. Forskellige Sælgere kan have forskellige returpolitikker. I tilfældet af returnering, er Kunden ansvarlig for at kontakte Sælger og for at modtage accept for retur og rådgivning i returprocessen.

Support og forespørgsler vedrørende ordrer og/eller produkter: Sælger er ansvarlig for al support angående produkter, information, ordrer, lagerstatus mv., hvilket betyder at alle klager og forespørgsler går direkte til Sælgeren og ikke til Coolshop.
Enhver skade på produktet skal meddeles til Sælger uden unødvendig forsinkelse.

Coolshop Prisgaranti, Premium medlemskab & Coolshop Point gælder ikke ved køb af varer fra en Coolshop Marketplace Sælger.

Indsendelse af ideer: Coolshop betragter alle forslag, ideer og andet materiale indsendt af Brugere via siden eller andetsteds (andet end indhold og de håndterbare varer solgt på siden af Sælgere) til at være ikke-fortrolig og ikke-proprietærer, og Coolshop skal ikke være ansvarlig for videregivelse af dette materiale. Hvis, på Coolshops forespørgsel, nogen Brugere sender materiale eller forslag til at forbedre Servicen, vil Coolshop også betragte materialet som værende ikke-fortrolig og ikke-proprietær og Coolshop kan ikke holdes ansvarlig for brug eller videregivelse af materialet. Al kommunikation fra Brugere til Coolshop Marketplace er underlagt disse Handelsbetingelser.


5. Frigørelse og løsning af tvister
I tilfældet af et tilsyneladende uløseligt problem mellem Kunde og Sælger på Coolshop Marketplace, kontakt venligst Coolshop Kundeservice.

Coolshop kan forsøge at hjælpe Brugere med at løse eventuelle konflikter. Coolshop gør det på eget skøn, og har ingen forpligtelse til at løse tvister Brugere imellem eller mellem Brugere og eksterne parter. I det omfang Coolshop forsøger at løse en tvist, vil Coolshop gøre det i god tro og forholde sig objektivt baseret på disse Handelsbetingelser og dens politikker.

Brugen af Coolshop Marketplace er ikke autoriseret i nogen jurisdiktion, som ikke giver effekt til alle bestemmelser af disse Handelsbetingelser, inklusiv denne sektion.

Den Danske lov regulerer disse Handelsbetingelser, uden at give effekt til nogle principper som er i konflikt med loven eller Konventionen om aftaler angående International køb.


6. Informations kontrol
Coolshop kontrollerer ikke fuldt ud indholdet tilføjet af Brugere, som er gjort tilgængelig på Coolshop Marketplace. Du kan støde på indhold, som kan virke stødende, offensivt, skadelig, unøjagtig eller vildledende. Der kan være risiko for at handle med mindreårig eller folk, som udgiver sig for at være en anden.

Vi kan, men har ingen forpligtigelse til at monitorere, ændre eller fjerne indhold som vi skønner er ulovligt, offensivt, truende, farligt, ærekrænkende, uanstændigt eller på anden måde går imod eller overtræder vores intellektuelle ejendomsret eller vores Handelsbetingelser.


7. Interaktion mellem Kunde og Sælger og privatbeskeder
Kunde og Sælger er eneansvarlige for interaktionen med Brugere på Coolshop Marketplace. Alle Brugere accepterer at udvise forsigtighed og god dømmekraft i alle interaktioner med andre, specielt hvis man mødes offline eller personligt.

Du indvilliger i, at dine kommentarer eller kommunikation ikke vil overtræde en tredje-parts rettigheder, inklusiv copyright, trademark, privatliv, personlighed eller andre personlige eller proprietærer rettigheder. Foruden dette, accepterer du også at dine kommentarer ikke vil indholde krænkende eller på anden måde ulovligt, stødende eller offensivt materiale, eller indholde computervirus eller andet malware, som på nogen måde kan påvirke driften af Servicen eller enhver tilknyttet hjemmeside. Du må ikke bruge falsk e-mailadresse, udgive dig for at være en anden end dig selv eller på anden måde vildlede os, Sælgere, tredje-parter i forhold til oprindelsen af eventuelle kommentarer eller kommunikation. Du er eneansvarlig for alle kommentarer du skriver og deres nøjagtighed og retmæssighed. Vi tager intet ansvar og påtager intet ansvar for nogen kommentarer skrevet af dig eller nogen tredje-part.

”Beskeder” er din måde at kommunikere privat med andre Coolshop Marketplace Brugere. Kunder kan kontakte Sælgere angående specifik information eller data angående deres produkt, og Sælger kan kontakte Kunden for leveringsinformation eller anden relevant information.

  • Sælgere må ikke bruge beskeder til at sende uopfordret reklame eller promotion, forespørge vareprøver, lån, donationer eller ”spam”. Sælger må ikke videregive e-mailadresser eller anden personlig information til tredje-part.
  • Spamming af Kunder og andre Sælgere for at få dem til ”følge” Sælgers egen eller andres shop vil ikke blive tolereret.
  • Venligst brug sund fornuft når du giver personlige informationer til Sælgere og/eller Kunder via beskeder, for eksempel skal du ikke fremsende dine kreditkort oplysninger til andre Brugere.
  • Brugere må ikke anvende beskeder til bevidst at chikanere, true, afpresse eller misbruge andre Brugere.
  • Hvis en Kunde udtrykkeligt beder en Sælger om ikke at blive kontaktet, må Sælger ikke kontakte Kunden igen, medmindre Sælger er involveret i en åben transaktion med Kunden.
  • Sælger må ikke bruge beskeder til at forstyrre en transaktion. Det betyder fx.

- Du må ikke kontakte en anden Bruger for at købe eller sælge produkter som er listet på Coolshop Marketplace, udenfor Coolshop Marketplace hjemmesiderne. Dette betragtes som gebyr undgåelse.
- Du må ikke kommunikere med en Bruger, som er involveret i en aktiv eller afsluttet transaktion, for at advare Brugeren om en specifik Kunde, Sælger eller produkt.


      8. Overtrædelse
      Uden at begrænse andre retsmidler, kan Coolshop, uden varsel og uden tilbagebetaling af gebyrer, øjeblikkeligt eller med forsinkelse fjerne indhold, advare Coolshop Marketplace’s Brugere og samarbejdspartnere om en Brugers handlinger, udstede en advarsel til en Bruger, midlertidig suspendere en Bruger, midlertidig eller permanent suspendere en Brugers konto privilegier, terminere en Brugers konto, forbyde adgang til Coolshop Marketplace og tage tekniske og lovmæssige handlinger for at holde en Bruger fra markedspladsen og afvise at tilbyde Services til en Bruger, hvis følgende før sig gældende, inklusiv men ikke begrænset af det følgende eller sammenlignelige aktiviteter eller tilfælde.

      • Coolshop mistænker en Bruger for at have overtrådt vores Handelsbetingelser, Privat Politik eller andre dokumenter og retningslinjer som er inkorporeret heri.
      • Coolshop er ikke i stand til at bekræfte eller verificere nogle af Brugerens personlige informationer eller indhold.
      • Hvis Coolshop mener at en Bruger opfører sig inkonsistent med Coolshop Marketplace’s politikker og/eller disse Handelsbetingelser, hvis en Bruger er engageret i upassende eller svigagtige aktiviteter i forbindelse med Coolshop Marketplace eller hvis handlingerne kan forsage retsmæssigt ansvar eller finansielt tab til Coolshop Marketplace’s Brugere og/eller til Coolshop.


        9. Fejl, unøjagtighed og udeladelser
        Der kan lejlighedsvis være information på vores hjemmesider eller i vores Services, som kan indeholde typografiske fejl, unøjagtigheder eller udeladelser, der kan relatere til, for eksempel produktbeskrivelser, priser, promotions, fragtpriser på produkt, transittid og tilgængelighed. Vi reserverer retten til at rette alle fejl, unøjagtigheder eller udeladelser og til at ændre eller opdatere information eller afslutte ordrer hvis noget information i Servicen eller andre relaterede hjemmesider er unøjagtig (også efter du allerede har tilføjet din ordre eller lavet et offer).

        Vi påtager os ingen forpligtelser til at opdatere, ændre, specificere eller uddybe information i Servicen eller på nogen anden hjemmeside, inklusiv men ikke begrænset til, prisinformation, undtagen som påkrævet ved lov. Der angives ikke specificeret opdatering eller opdateringsdato i Servicen eller på de tilknyttede hjemmesider for at indikere at informationen i Servicen eller på tilknyttede hjemmesider er blevet modificeret eller opdateret.


        Oops!

        Der opstod en fejl under forsøget på at behandle anmodningen. Kontakt kundeservice hvis fejlen fortsætter.

        Produkt tilføjet til kurven

        Shop videreVis kurv
        Nyhedsbrev